Læsekrisen i dk

Det er tydeligt, at Danmark står over for en alvorlig læsekrise, hvor mange børn og unge mister interessen for bøger og læsning.

Problematikken er veldokumenteret og flere studier peger på negative følgevirkninger af øget skærmtid og et snævert fokus på læsning som et nytteinstrument fremfor en kilde til glæde og kulturforståelse (Høien, 2021).

Forskning viser også, at mange børn kæmper med den komplekse afkodning af tekster, hvor det ikke kun handler om at forstå ordene, men også forstå metaforer, symbolik, lavfrekvente ord og generelle stemninger bag teksten - og hvordan disse elementer hænger sammen i kontekst (Jensen & Sørensen, 2019). Denne flerlagede forståelse er afgørende for en meningsfuld læseoplevelse, men kan være svær at navigere i for læsesvage børn, især uden passende støtte.

Undervisningsmiljøet har her en vigtig rolle, men det er ofte en udfordring at differentiere undervisningen, så alle elever kan følge med - især i en travl hverdag, hvor ressourcerne kan være knappe. Det er velkendt, at de fleste klasserum i høj grad domineres af de fagligt stærke, særligt i analyse- og fortolkningsarbejde, hvilket kan forstærke marginaliseringen af de læsesvage (Larsen, 2020).

Et redskab der skaber deltagelsesmuligheder

Med henblik på læsekrisens udfordringer kan den cinematiske lydbog ende med at blive et vigtigt redskab i de danske skoler. Den tilbyder nemlig alternative veje til tekstforståelse – ikke gennem forenkling, men gennem udvidelse. Musikalske lag, lydeffekter, real-lyde (foleys) og ambiente lydlandskaber (f.eks. bymiljø eller natur) bidrager til mere medrivende litteraturoplevelser og fungerer som fortolkningsmæssige ledetråde, der via sansning øger tekstforståelsen.

For elever med læsevanskeligheder betyder dette en ny mulighed for aktiv deltagelse i tekstfortolkning og litterær samtale. En samtale de ofte ser selv være udelukket fra grundet deres tekst-afkodningsvanskeligheder. Derudover åbner den cinematiske lydbog op for nye indgangsvinkler til fortolkning. Et konkret eksempel på dette er den didaktiske anvendelse af den cinematiske lydbogsserie 13 Historier af Jakob G. Madsen (Vild Maskine), hvor undervisningsmaterialet -udover at fokusere på traditionel analyse- også indeholder fortolkningsarbejde med lydproduktionen som indgangsvinkel. Spørgsmål som "Hvordan synes du, musikken er med til at skabe stemning?" inviterer til mere komplekse og kreative fortolkningsformer (Rasmussen, 2023). Her skabes en ny faglig samtale, hvor litteraturens betydning udfoldes gennem ørerne.

Undervisningsmateriale til serien 13 Historier af Jakob G. Madsen kan findes her:

Forskning peger på, at lydmedier kan styrke følelsesmæssig indlevelse og skabe mere vedvarende motivation for at dykke ned i litterære universer (Andersen & Nielsen, 2022). Den cinematiske lydbog bør derfor ikke kun betragtes som en sekundær støttefunktion, men som et potentiale til at redefinere vores forståelse af læsning, litteratur og læring. Den bidrager ikke kun til at inkludere flere elever – den løfter også selve litteraturundervisningen ved at gøre den mere oplevelsesbaseret, dialogisk og multimodal. I en tid hvor den traditionelle læsekultur er under pres, tilbyder den cinematiske lydbog et fremadskuende, æstetisk og pædagogisk svar – et svar, der både favner fremtidens skole og nutidens behov.

Workshops

En rejse ind i lyd og fortælling. Lær at mestre lydenes lag og find din indre tonemester frem.

En workshop med Cinematiske Lydbøger byder også på en innovativ indgangsvinkel til at øge lysten til skønlitteratur. Et forløb handler i korte træk om at elever gruppevis indtaler et kapitel fra en udvalgt bog, at de går på opdagelse i at finde lyde (i Cinematiske Lydbøgers lydkartotek eller online), at de selv skaber lyde og stemmer der forekommer i kapitlet, og at de klipper det sammen til et sammenhængende værk i et lydprogram. En workshop er et procesorienteret og ikke et produkt-orienteret forløb. Det er vigtigere at skabe, at blive opslugt i processen, end at stå med et godt slutprodukt. Formålet er at stilladsere, inspirere og skabe grobund for fremtidigt procesorienteret arbejde med litteratur og lyd.

Erfaringer fra pilot-workshop

I Cinematiske Lydbøgers workshop pilotprojekt, hvor en årgang af tre 3. klasser arbejdede med bogen Gummi Tarzan gjorde man følgende erfaringer med eleverne;

Højtlæsning og indtaling

Samtlige elever -og særligt dem med læseudfordringer- var langt mere målrettede og engagerede, når det handlede om højtlæsning end de havde været i tidligere sammenhænge med læsning. Dette skyldes at deres højtlæsning skulle indspilles og fungere som afgørende led i en lydproduktion. Indspilningselementet havde en præstationsfremmende effekt, dog foregik denne højtlæsningspræstation i små grupper i et skærmet og trygt rum. Alle elever øvede sig grundigt og det blev på intet tidspunkt registreret, at de læseudfordrede elever blev stigmatiseret. I grupperne opstod en naturlig fordeling af mængden af højtlæsningstekst pr. elev i forhold til individuel læsefærdighedsniveau. Her kunne de læsesvage arbejdet målrettet med basal afkodning og repetition med mindre tekst, end de læsestærke formåede. Sidstnævnte kunne arbejde målrettet med at udvikle og forfine deres højtlæsning. Kort sagt forekom en naturlig differentiering ud fra det niveau, hver elev befandt sig på uden at de læseudfordrede blev udstillet.

På jagt efter litteraturens lyde

Alle grupper oplevede en spændende fordybelsesproces med at finde og skabe de lyde og baggrundsstemmer, der “gemte sig” i deres kapitel i Gummi Tarzan. De måtte i denne fase gå mere grundigt ind i deres tekst og anskue den fra nye lydlige og teatralske vinkler. Der var et Cinematiske Lydbøger lydkartotek tilgængeligt, hvor eleverne kunne finde lyde der passede ind, og eleverne optog selv baggrundsstemmer og foleys (real-lyde). Teksten blev dermed et afsæt til kreativt arbejde med lyd. Dette viste sig at have en betydelig effekt i forhold til elevernes udvikling af afkodningsevner, men mest af alt vækkede det lyst og nysgerrighed omkring historien. Hvordan lyder Ivan Olsens far? Hvordan laver man lyden af nogen der får buksevand? Hvordan lyder det når en knallert kører ind i et supermarked? Eleverne fik i denne selvstændige fordybelsesproces et emotionelt stærkere forhold til teksten og dermed til hele bogen.

Komposition og digitalt arbejde

Samtlige elever udviklede tekniske og kreative færdigheder indenfor lydredigering og komposition. Færdigheder der fremadrettet kan overføres til arbejde med Podcast, film eller musik. En Cinematiske Lydbøger workshop indledes med at gennemgå basale funktioner i et lydprogram, og sikre at alle formår at arbejde selvstændigt. Derfor kunne eleverne i dette forløb også selv sammensætte deres lydklip således at indtaling, lydeffekter og baggrundsstemmer fungerede i samspil med hinanden. Udover at tilegne sig tekniske færdigheder og en dybere forståelse for komposition var der generelt en høj arbejdsmoral og stor begejstring at spore hele forløbet igennem.

Der er -i den aktuelle forskningsdialog- en tydelig anbefaling i at finde innovative metoder til at styrke læseglæden og læseevnen blandt alle børn (Høien, 2021; Jensen & Sørensen, 2019). Men at vække glæde for læsning, for litteratur, for de gode historier, kan for mange undervisere synes at være en meget svær opgave. En workshop med Cinematiske Lydbøger er et kompetent bud på et meget konkret værktøj til at imødegå denne opgave. Et værktøj der etablerer et teknisk og kreativt fundament at bygge på, et værktøj der åbner horisonter.