Al litteratur rummer et sonisk aspekt, et lydbeskrivende univers. I nogle litterære passager tordner lyde og musik i hjernen på én, andre gange skal man lede med lys og lygte efter dem…

Litteraturens Soniske Passager

---

…Men de er der overalt. Passager hvor følelser og stemninger giver sig til kende i en form for lydlig klang i hovedet. Lydpassagerne følger dog sjældent de paragraffer og afsnit forfatteren laver, så inden Cinematiske Lydbøger går i gang med at finde og skabe atmosfærisk lyd og musik til en bog, er det vigtigt at lokalisere og kortlægge disse soniske passager så nøje som muligt. En kortlægning af en bogs soniske passager giver et overblik over tilrettelæggelsen af en lydside, så en helstøbt lytteoplevelse opnås. Litteraturens Soniske Passager varierer i deres natur. For at rammesætte disse variationer definerer Cinematiske Lydbøger dem således:

– Omgivelsespassager

I stort set al skønlitteratur beskriver forfatteren med jævne mellemrum de omgivelser, en karakter (eller flere) befinder sig i med omhyggelighed og detaljer. Omgivelserne er oftest beskrevet i gennem øjnene på den/dem der betragter dem, hvad enten de være sig et naturlandskab, bylandskab, et rum, en person, et dyr etc.. Disse beskrivelsespassager kan forekomme lytteren/læseren tidsløs i forhold til det egentlige handlingsforløb i historien. Der gemmer sig (særligt i adjektiverne) altid en følelse eller en stemning i mødet mellem betragteren og omgivelserne. Fascination, bedrøvelse, forbavselse, ligegyldighed, underfundighed osv. I dette tidsløse rum eksisterer et musisk eller sonisk potentiale. Der hvor Omgivelsespassager starter er ofte der hvor et blik eller en følelse første gang omfavner, eller rettes mod den omgivelse der beskrives. Der hvor passagen ender er som regel det sted, hvor handlingsforløbet i historien genoptager sin gang. Dette sted stemmer dog ofte ikke overens med historiens litterære afsnit og paragraffer. Betragteren bliver måske distraheret eller skal videre med sin færd. Tilrettelæggelsen af en omgivelsespassage er derfor præget af at lokalisere overgangen fra et musisk/sonisk ladet beskrivelsesunivers til en genoptagelse af det mere konkrete handlingsforløb. Det mere konkrete og kronologiske handlingsforløb defineres af Cinematiske Lydbøger som Handlingspassager. Her er to eksempler på Omgivelsespassager.

---

---

Fra "Hovedjæger" fra bogserien "13 Historier" (udgivet i 2020 af Vild Maskine).  

---

---

Fra "Kaptajn Sjusk - Begyndelsen" (udgivet i 2019 af SAGA, udgivet i 2020 af Vild Maskine).  

– Handlingspassager

Handlingspassager findes i mange forskellige facetter. Fælles for dem alle er, at de begivenheder og aktioner der udspiller sig i dem forekommer i kronologisk rækkefølge. Cinematiske Lydbøger opdeler Handlingspassagerne i to forskellige kategorier. Real-time handlingspassager og Musiske handlingspassager.

Real-time Handlingspassager

Real-time handlingspassager kendes ved at lydsiden -så autentisk og realistisk som muligt- afspejler den reelle “virkelighed” der forekommer i en skrevet situation. Ambiente lyde som, skov, vind, by, trafik, skolegård osv. er i brug, samt foleys (lydeffekter) der præcist understøtter handlinger, der bliver foretaget. Medmindre de omgivelser man befinder sig i har en reel musikkilde (f.eks. et diskotek) er musik bevidst fraværende. Dette er for at give lytteren følelsen af at være realistisk tilstede i øjeblikket med historiens karakter/er. For at en Real-time handlingspassage skal kunne fungere godt er det vigtigt, at der er en forholdsvis konstant kontinuitet i handlinger, således at lytteren opfanger lydbilledet som autentisk. Hvis en handlingspassage er stærkt præget af indskudte beskrivelser af følelser eller fornemmelser forbundet med handlinger, vil lytteren hurtigt miste real-time fornemmelsen. I disse tilfælde vil kategoriseringen Musisk Handlingspassage være bedre at vælge som udgangspunkt. Her er to eksempler på Real-time Handlingspassager.

---

---

Fra novellen "Is" fra novellesamlingen "Permafrost - fortællinger fra et yderpunkt" (udgivet i 2023 af Vild Maskine).   

---

---

Fra "Duel", bogserien "13 Historier" (udgivet i 2022 af Vild Maskine).  

Musiske Handlingspassager

Som navnet angiver er Musiske handlingspassager , passager der rummer potentiale for at anvende musik og/eller lydeffekter. De adskiller sig fundamentalt fra Real-time Handlingspassager , fordi der her hersker en effekt-ladet/musisk ladet fremhævelse af de følelser, tanker og indvendige kropslige fornemmelser, en karakter har i en situation. Følelser, tankestrømme, meninger og fornemmelser taler meget ofte musikkens sprog og det er tit her noget af det tunge musiske kompositionsarbejde finder sted.

---

---

Fra "Duel", bogserien "13 Historier" (udgivet i 2022 af Vild Maskine).   

---

---

Fra "Kaptajn Sjusk - Begyndelsen" (udgivet i 2019 af SAGA) .  

---

---

Fra "Kaptajn Sjusk - Begyndelsen" (udgivet i 2019 af SAGA) .  

For at skabe gode spændingskurver i en lydbog er variationer i lydsiden afgørende. Derfor er det et effektivt virkemiddel bevidst at veksle mellem de to former for Handlingspassager . Det er også virkningsfuldt at lade de to kategorier glide ind og ud af hinanden, således at lytteren både oplever at blive ledt ind i følelsernes univers, samt oplever at “vågne op til realiteterne”. Nedenstående er et eksempel fra lydbogen “IS”. Her bevæger handlingspassagerne sig fra Real-time til Musisk og tilbage til Real-time .

---

---

Fra novellen "Is" fra novellesamlingen "Permafrost - fortællinger fra et yderpunkt" (udgivet i 2023 af Vild Maskine).  

– Montagepassager

Montagen er meget kendt i filmens verden. Et klassisk eksempel er i de gamle Rocky film med Sylvester Stallone. I samtlige Rocky-film når man til et punkt, hvor en serie af forskellige klip, sammensat energisk 80’er musik, udgør et forholdsvist kort forløb, der giver udtryk for at strække sig over længere tid. Man kan finde lignende strukturer i litteratur. Montagepassager kan strække sig over minutter, timer, over måneder eller år. De kan også være dybdegående tilbageblik, eller tanker der afslører noget om en fortid. Fælles for dem er at de understreger en vigtig udviklingsperiode for en karakter eller flere. Ligesom i Omgivelsespassager ender Montagepassager ofte der, hvor den overordnede handling genoptager sin gang. Musiske kompositioner er ofte afgørende i Montagepassager, da de forbinder og forankrer følelser, der er forbundet med en vigtig udviklingsperiode.

---

---

Fra "Kaptajn Sjusk - Begyndelsen" (udgivet i 2019 af SAGA) .   

---

---

Fra "Mosen", bogserien "13 Historier" (udgivet i 2022 af Vild Maskine) .  

– Omnipassager

Visse soniske passager i skønlitteratur forekommer som sammensmeltninger af ovenstående kategorier. Hvis der er hyppige og hurtige skift mellem passage-kategorier og en lydside slavisk følger dem, vil den få svært ved at manifestere sig i lytteren. Det vil fremstå kaotisk og rodet. Disse passager definerer Cinematiske Lydbøger som Omnipassager . I Omnipassager søges en anden indgangsvinkel. Et overordnet bindingsværk i musik og lyd, der samler frem for at splitte. Musik er ofte Omnipassager samlingselement, og Omnipassagens musik minder i sin natur om Montagepassagens . Musikken forsøger at male en overordnet stemning for passagen og læner sig i høj grad op af rytmen i højtlæsningen. Dertil kan lyde og/eller musiske elementer indskydes, der understreger handlingen og stemningen, men ikke nødvendigvis indikerer real-time tilstedeværelse.

---

---

Fra novellen "Blik" fra novellesamlingen "Permafrost - fortællinger fra et yderpunkt" (udgivet i 2023 af Vild Maskine).   

---

---

Fra "Tandfeen Tryller", bogserien "13 Historier" (udgivet i 2022 af Vild Maskine).  

– Kompostionsarbejde

Man kan nemt fristes til at anskue lydside-arbejdet med lydbøger som lig filmens lydarbejde, men så enkelt er det ikke. I lydbøger har vi én sans at opfange alt med, og da det er afgørende for os at forstå fortællingen via højtlæsningen, er der en helt anden plads til lydsiden end i filmens verden. I film understøtter lyd billeder eller omvendt, billeder kan i sig selv være “fortællere” , og enhver visuel handling kan understøttes med lyd. I fraværet af billeder, og med en dominerende fortæller i front i lydbilledet, er der en helt anden kompleksitet i at udarbejde vellykkede, velafbalancerede lydsider til lydbøger. Cinematiske Lydbøger anskuer derfor i højere grad arbejdet med lydbøger som lig kompositionsarbejdet med sange. Her er en vokal i front, her understøtter det instrumentale vokalen. Der er dog et andet tempo og en anden udvikling i en fortælling kontra en sang. Sange er ofte rammesat i genkendelige og gentagne mønstre, en fortælling undergår mere konstant udvikling. Denne udvikling er vigtig at have for øje for Cinematiske Lydbøger i lydsidearbejdet. For at skabe en tæt samhørighed mellem lydsiden, højtlæsningen og historieudvikllingen er store dele af Cinematiske Lydbøgers musiske arbejde derfor improvisationsfunderet. Musikken skrives og indspilles til højtlæsningen, til historiens udvikling. Når en improviseret skitse er skabt, kan der arbejdes i dybden med den. Kun i meget få tilfælde er musik komponeret inden højtlæsningen er indspillet. Nedenstående uddrag fra digtsamlingen “Knoglebowling” er et godt eksempel på den sangkompositoriske tilgang Cinematiske Lydbøger arbejder med.

---

---

Fra digtet "Knoglebowling" fra digtsamlingen "Knoglebowling" (Lyddigte i produktion, med støtte af Statens Kunstfond).   

---